Sådan får du WordPress til at lave korrekt orddeling

Hvis du arbejder med indhold i WordPress, så har du sikkert løbet ind i problemer med orddeling.

Det hele ser som regel fint ud på desktop, men på mobil er der problemer med overskrifterne:

  1. Der er forkerte orddelinger i lange ord – som på ingen måde overholde reglerne for dansk orddeling.
  2. Eller lange ord stikker ud af højre side på skærmen, så man ikke kan læse den sidst del af ordet.

Det skyldes at WordPress er elendig til dansk orddeling.

Løsninger

1. Lav teksterne mindre

Du kan selvfølgelig slå orddeling fra og lave alle dine overskrifter så små, at ordene kan være på skærmen. Det er bare ikke en ret god løsning, da det ødelægger designet og læsbarheden på sitet.

2. Brug bindestreger

En anden løsning er at indsætte bindestreg i ordet. Så vil det blive vist med en bindestreg på store skærme, og blive delt rigtigt på små skærme.  Ulempen er at det nemt kommer til at ligne en fejl for de brugere som ser siden på en skærm hvor ordet godt kan være på samme linie.

3. Brug en stump kode der fortæller hvor ordet skal deles

Den sidste, bedste, men også mest nørdede løsning er at bruge en lille stump kode, som fortæller hvor ordet skal deles. Det kan ikke ses af brugeren, men kun af systemet, som sørger for at dele ordet det sted du har valgt, hvis det bliver nødvendigt at vise det på flere linier.

Sådan gør du:

  1. Log ind i WordPress og find det tekstafsnit du vil rette i
  2. I stedet for at redigere i den visuelle editor skal du vælge at redigere afsnittet som “Tekst”
  3. Find nu ordet der skal deles og indsæt “­” (uden anførselstegnene) i ordet, der hvor det skal deles.

Fremover vil ordet blive delt det sted du har valgt når der ikke er plads til det på én linie.

Del via:

Andre artikler

Google introducerer nye regler for email-afsendere

Log ind i dit WordPress site uden at skulle huske på passwords

ActivityPub: En løsning på en af internettets største udfordringer?

WordPress website på flere sprog – her er mulighederne

Skal du have en whistleblowerordning?

Sådan tilføjer du 2 factor login til dit WordPress website

Nu må vi lege med USA igen

GDPR

GDPR venlige alternativer til Google Analytics

GDPR

Datatilsynet: Google analytics er ulovligt – Hvad så nu?

Google Analytics

Få indblik i dine brugeres adfærd med skærmoptagelser og heatmaps

B2B

Sådan ser du hvilke firmaer der besøger dit website

Mailchimp

Mailchimp og GDPR – her er dine muligheder

Sikkerhed

Privacy shield gælder ikke mere! Hvad nu?

GDPR | Guide

Quick guide til GDPR

Guide

Hvordan clearer man sin cache?

SEO

Opfylder dit website reglerne om tilgængelighed?

Kathart | Quiz | SEO

SEO Quiz