Nye EU-regler for mærkning af AI-genereret indhold

Fra 2. august 2026 gælder EU’s transparensregler for AI-genereret og AI-manipuleret indhold. Reglerne står i forordning (EU) 2024/1689 – den såkaldte AI-forordning (AI Act) – særligt i artikel 50.

Her er et overblik over, hvad reglerne går ud på, og hvad det i praksis betyder, hvis du arbejder med tekst, billeder, video eller chatbots.

Hvornår træder reglerne i kraft?

Transparensforpligtelserne i artikel 50 gælder fra 2. august 2026.

• Indhold, der er genereret og offentliggjort før den dato, skal som udgangspunkt ikke mærkes bagudrettet.
• Offentliggør du indhold på eller efter 2. august 2026, kan mærkningskravene gælde – også hvis indholdet blev genereret tidligere.
• For udbydere af generative AI-systemer, der allerede var på markedet før 2. august 2026, er der en begrænset overgangsperiode for den tekniske, maskinlæsbare mærkning (artikel 50, stk. 2) frem til 2. december 2026.

Hvad går reglerne ud på?

Artikel 50 stiller krav til både udbydere (providers) af AI-systemer og brugere/idriftsættere (deployers) – fx medier, virksomheder og organisationer, der bruger AI professionelt.

1. Interaktion med AI (chatbots m.m.)

AI-systemer, der er beregnet til at interagere direkte med mennesker, skal designes, så brugerne informeres om, at de taler med AI – medmindre det er åbenlyst i konteksten.

2. Maskinlæsbar mærkning af syntetisk indhold

Udbydere af systemer, der genererer syntetisk lyd, billede, video eller tekst, skal sikre, at outputtet er mærket i et maskinlæsbart format og kan detekteres som AI-genereret eller -manipuleret (så vidt det er teknisk muligt).
Undtagelse: når AI’en kun hjælper med standardredigering eller ikke ændrer indholdet væsentligt.

3. Deepfakes

Hvis du som deployer bruger AI til at skabe eller manipulere billede, lyd eller video, der ligner eksisterende personer, steder eller begivenheder og kan virke autentisk (deepfake), skal det klart og tydeligt oplyses, at indholdet er kunstigt genereret eller manipuleret.

4. AI-tekst om emner af offentlig interesse

AI-genereret eller -manipuleret tekst, der offentliggøres for at informere offentligheden om emner af offentlig interesse, skal mærkes – medmindre teksten har gennemgået menneskelig gennemgang eller redaktionel kontrol, og en fysisk eller juridisk person har redaktionelt ansvar for publiceringen.

Oplysningerne skal gives klart og skelneligt, senest ved første interaktion eller eksponering, og under hensyn til tilgængelighedskrav.

Hvad betyder det i praksis for redaktører?

For redaktioner er skellet mellem teknisk mærkning hos AI-udbyderen og din egen pligt til at oplyse læsere/seere vigtigt. Du kan ikke bare regne med, at en usynlig watermark opfylder din pligt over for publikum.

Tekst

Skal typisk mærkes, hvis:

• teksten i væsentlig grad er AI-genereret eller AI-manipuleret,
• den publiceres for at informere offentligheden,
• den handler om emner af offentlig interesse (politik, sundhed, økonomi, kulturdebat, offentlige tjenester m.m.),
• og den ikke har været under reel menneskelig/redaktionel kontrol med tydeligt ansvar.

Behøver typisk ikke mærkes efter artikel 50, stk. 4, hvis:

• en redaktør gennemgår indholdet substantielt (faktatjek, vurdering af kilder, mulighed for at ændre eller afvise),
• og der er en person eller organisation med redaktionelt ansvar for publiceringen.

Eksempler:

• En AI-skrevet nyhedsartikel om et politisk forlig, der publiceres uden redaktionel gennemgang → skal mærkes.
• En journalist bruger AI til udkast, research-resume eller sprogpolering, og redaktøren gennemgår og står på indholdet → typisk undtaget fra tekstmærkningskravet i artikel 50, stk. 4.
• Ren stavekontrol eller overfladisk formatering tæller ikke som redaktionel kontrol.

Billeder

Skal typisk mærkes, hvis billedet er et deepfake – dvs. AI-genereret eller -manipuleret og fremstår som ægte.

Eksempler:

• Et AI-genereret portræt af en kendt politiker i en artikelsammenhæng, der kan tage sig ud som et ægte foto → skal mærkes.
• En AI-illustration, der tydeligt er stiliseret og ikke forsøger at ligne et dokumentarisk foto → ofte ikke deepfake i forordningens forstand, men transparens kan stadig være god praksis.
• Let farvekorrigering, beskæring eller støjfjerning med AI-værktøjer → typisk standardredigering, ikke nødvendigvis mærkningspligt.

Video (og lyd)

Samme deepfake-logik gælder for video og audio.

Eksempler:

• En AI-genereret “interview-sekvens” med en persons stemme og ansigt → skal mærkes.
• AI-genereret B-roll eller baggrund, der ikke forsøger at fremstå som autentisk dokumentation → ofte mindre kritisk, men kontekst afgør.
• Satire, fiktion eller kunst: mærkningspligten er begrænset til en passende oplysning, der ikke ødelægger værket – men pligten forsvinder ikke helt.

AI-systemer og chatbots: hvad skal markeres?

Her er der to spor:

Når brugerne interagerer med systemet

Hvis I stiller en chatbot, AI-agent eller avatar til rådighed (kundeservice, website-assistent, intern hjælper over for eksterne brugere osv.), skal det som udgangspunkt stå klart, at man taler med AI – medmindre det er åbenlyst. Oplysningen skal komme tidligt, klart og tilgængeligt.

Når systemet genererer indhold

Chatbots og generative værktøjer, der producerer tekst, billeder, video eller lyd, falder under transparensreglerne for syntetisk indhold. Udbyderen har typisk ansvaret for den maskinlæsbare mærkning. Når I publicerer outputtet, kan I som deployer have pligt til synlig mærkning – især ved deepfakes og ved AI-tekst om offentlig interesse uden reel redaktionel kontrol.

Kort sagt for redaktioner:

• Chatbot på sitet → fortæl, at det er AI.
• AI-udkast til artikel → menneskelig gennemgang + redaktionelt ansvar kan fjerne tekstmærkningskravet.
• AI-billede/video, der ligner virkeligheden → synlig mærkning.
• Kun AI som hjælpeværktøj til standardredigering → ofte uden for den skrappeste mærkningspligt.

Hvad bør redaktioner gøre nu?

1. Kortlæg, hvor I bruger AI (tekst, billeder, video, chatbots).
2. Skeln mellem assistive redigering, AI-udkast med redaktionel kontrol og fuld AI-publicering.
3. Mærk synligt, hvor indholdet kan virke autentisk (især deepfakes).
4. Dokumentér redaktionel proces, når I påberåber jer undtagelsen for AI-tekst.
5. Opdatér chatbot-flows, så det står klart, at brugeren taler med AI.
6. Følg Kommissionens vejledninger og eventuelle codes of practice – praksis vil udvikle sig.

Bemærkninger

Reglerne i artikel 50 er netop trådt i kraft (2. august 2026). Der foreligger endnu ingen etableret praksis eller afgørelser at læne sig op af. Dette indlæg er en tolkning af, hvad der står i forordningen og de foreløbige officielle vejledninger lige nu – ikke juridisk rådgivning.

Du har selv ansvaret for at tjekke den aktuelle retsstilling, vejledninger og eventuelle nationale tilsynsudmeldinger, når du bruger eller publicerer AI-genereret indhold. Ved tvivl: søg juridisk rådgivning, og vær hellere lidt mere transparent end lidt for lidt.

Kilde: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689, særligt artikel 3, nr. 60, artikel 50 og artikel 113