Sådan ser du hvilke firmaer der besøger dit website

Dette blogindlæg er til webansvarlige i B2B virksomheder, som gerne vil have bedre indsigt i om indhold og kampagner rammer de rigtige kunder, samt bruge websitet som leadgenereringskanal.

”Vores B2B website virker slet ikke som salgskanal”

Vi er i KathArt i kontakt med rigtig mange små og mellemstore B2B virksomheder. Når de kontakter os, så har de stort set alle samme udfordring: De har Google analytics tracking på deres website. De tjekker ind imellem hvor mange der besøger websitet, men ellers ved de ikke rigtig noget om brugen af websitet.

De har evt. også brugt nogle penge på annoncering på Google, men er i tvivl om annonceringen har ramt rigtigt.

I nogle få tilfælde er der en i virksomheden som er godt inde i analytics dataen, og kan redegøre for besøgstal, bouncerates, demografisk data mv. Dog stadig uden at have en klar forståelse for HVEM det er der besøger sitet.

Nogle er endt med at konkludere at websitet slet ikke duer som salgskanal for dem. Ja, nogle er endda sikre på, at man slet ikke kan bruge sit website som salgskanal i en B2B virksomhed!

Problemet er dog som regel bare at de har alt for meget data – men ikke det vigtigste: HVEM besøger websitet, og hvad er de interesseret i.

Det er der heldigvis en ret simpel løsning på.

B2B Visitor Tracking

Når man kender IP nummeret på en besøgende på websitet, så kan det slås op, og så kan man i en hel del tilfælde få noget information om hvilket firma besøget kommer fra.

Det er dog et større arbejde selv at sætte det op med data fra website log’en eller analytics data.

Den nemme løsning er at bruge en af de webtjenester som tilbyder B2B visitortracking.

Der findes et stort udvalg af løsninger og prismodeller på den slags software. Som regel betaler man dog et månedligt abonnement, som er afhængigt af hvor mange besøg man gerne vil tracke pr. måned.

Det fungerer sådan at der indsættes et script på hjemmesiden, derefter vil man kunne logge ind på platformen og se hvilke firmaer der har besøgt siden. På en del af platformene vil man også kunne se hvilke sider firmaet har besøgt og hvor lang tid de har brugt på de enkelte sider.

Med den viden er det muligt for selv den mest travle marketing/Salgsansvarlige at få et hurtigt overblik over om indhold og kampagner rammer de rigtige. Og ikke nok med det, sælgerne har nu et leadtracking værktøj, som løbende fodrer dem med navne på nye potentielle kunder.

Leadtracker platforme

Der findes en del konkurrerende platforme. De kan i udgangspunktet ca. det samme, når det kommer til tracking af firmabesøg, men tilbyder derudover forskellige ekstra features, og er også prissat forskelligt.

Leadfeeder er en af de store spillere. De tilbyder en gratis version med en række begrænsninger, samt betalingsversioner. Leadberry og Snitcher er begge fine alternativer. I den dyrere ende findes en service som Lead Forencics. Evolution360 er danske og tilbyder en fin løsning, som også indeholder simple dashboards som kan vise dig info om SEO, dine SoMe kampagner, Google Ads mv.

Få leads direkte ind i dit CRM

Når man lige har vænnet sig til at kunne se navnene på firmaer der besøger ens website, så er det naturlige næste skridt at sætte opfølgningen mere i system.

Forestil dig at navnene på de firmaer, som besøger dit website automatisk, bliver oprettet i virksomhedens CRM, hvor account managers / sælgere kan arbejde videre med at gøre dem varmere og til sidst konvertere dem til kunder.

Hvis du allerede har et CRM system, så kan det gøres ved at opsætte en integration mellem leadtracking softwaren og CRM systemet.

Har du ikke et CRM, så findes der løsninger, som kombinerer leadtracking og CRM, så du har det hele samlet i et system, hvor dine sælgere både kan arbejde med leads fra hjemmesiden, men også holde styr på kunder og kontakter, samt følge emnerne fra lead, over tilbud, til kontrakt. Det gælder fx Hubspot (søg på Propects når du er logget ind og Pipedrive (ekstra tilkøb).

Vil du vide mere?

Kontakt Franz på tlf. 26274972 eller franz@kathart.dk, hvis du vil vide mere om hvordan vi kan hjælpe.

Vil du bare gerne have mere viden om digitale løsninger, så kan du skrive dig op til vores nyhedsbrev her: Tilmeld dig KathArts nyhedsbrev.

Del via:

Andre artikler

Google introducerer nye regler for email-afsendere

Log ind i dit WordPress site uden at skulle huske på passwords

ActivityPub: En løsning på en af internettets største udfordringer?

WordPress website på flere sprog – her er mulighederne

Skal du have en whistleblowerordning?

Sådan tilføjer du 2 factor login til dit WordPress website

Nu må vi lege med USA igen

Wordpress

Sådan får du WordPress til at lave korrekt orddeling

GDPR

GDPR venlige alternativer til Google Analytics

GDPR

Datatilsynet: Google analytics er ulovligt – Hvad så nu?

Google Analytics

Få indblik i dine brugeres adfærd med skærmoptagelser og heatmaps

Mailchimp

Mailchimp og GDPR – her er dine muligheder

Sikkerhed

Privacy shield gælder ikke mere! Hvad nu?

GDPR | Guide

Quick guide til GDPR

Guide

Hvordan clearer man sin cache?

SEO

Opfylder dit website reglerne om tilgængelighed?

Kathart | Quiz | SEO

SEO Quiz