Vi søger en UI & webdesigner

Vi skal bruge en dygtig og erfaren UI og webdesigner til vores team i København.

Du kommer til at designe brugerflader til custom webapps og websites til en lang række forskellige kunder.

Kvaliteter vi lægger vægt på hos dig:

  • Du er en dygtig designer. Det betyder i vores verden at du både har en god forståelse for brugernes behov og principperne for godt interfacedesign OG at du kan designe æstetisk indbydende digitale løsninger.
  • Du er sød og rar og servicemindet og kan finde ud af at have en god dialog med kunder på dansk og engelsk.
  • Du tager ansvar for de projekter du er på. Du kan finde ud af at planlægge din tid og følge opgaver til dørs.
  • Det er helt normalt at forelske sig lidt i sine designs, men det er også afgørende at du er god til at modtage og arbejde med konstruktiv kritik fra designere, udviklere og kunder.

Du bliver del af et lille team af erfarne digital designere, frontendudviklere og rådgivere.

Vi er nede på jorden og har en uformel omgangstone.
Vi har kontor på Landemærket 29, sammen med et par andre bureauer.

Facts om stillingen

  • Fuldtid eller det vi aftaler
  • Løn: Det aftaler vi.
  • Tiltrædelse: Det aftaler vi.

Din ansøgning:

Send din ansøgning til franz@kathart.dk

Du behøver ikke bruge en masse tid på pæne PDF’er og den slags.

Vi foretrækker:

  • En mail med en kort beskrivelse af hvorfor du er den rette til stillingen.
  • Links til nogle opgaver du har løst med en beskrivelse af hvad du har stået for på opgaven.
  • Evt. link til din hjemmeside, linkedin profil, behance og/eller dribbble profil.