Job: Javascript udvikler

Du kommer til at udvikle webapps, websites, datavisualisering, og alle mulige andre digitale løsninger.

Vi kan godt lide Node.js, Vue.js (og React når det kræves), Nuxt.js, REST og GraphQL APIs, MongoDB, Algolia og Heroku når vi udvikler custom webapps og løsninger.

Men vi tilpasser os selvfølgelig hele tiden, så listen ser helt sikkert anderledes ud om om 3 år. Vi holder løbende udviklingsmøder, hvor vi opdaterer hinanden på nye tools og frameworks – og aftaler hvad vi bruger.

Projekter vi arbejder på lige nu:

  • En platform til at søge i og vidensdele indenfor brandsikring af byggeri
  • En løsning til styring af softwarelicenser
  • En billetportal for teatre
  • En onlinedatabase og website, som samler europæisk viden om madinnovation
  • En ecommerce løsning til en kæde af isbutikker
  • En online TV løsning
  • Design og frontendudvikling til et IoT system
  • Et arkiv over livet i et af Københavns gamle teatre
  • En hjemmeside og webshop for en fond
  • En række websites

 Jobbet kan være fuldtid eller det kan være deltid (dog minimum 25 timer pr. uge), hvis det passer dig bedre.

Personlige egenskaber vi gerne vil have at du besidder:

  • Du er grundig og struktureret og tester naturligvis dine ting
  • Du er god til at sætte dig ind i nye teknologier og platforme
  • Du er god til at fejlfinde og problemløse
  • Du er flink og servicemindet og får ikke fråde om munden af raseri over at få en ukomplet fejlmelding fra en slutbruger af en løsning.
  • Du er god til at planlægge og scope udviklingsopgaver

Om KathArt Interactive

Vi er i lille hold af dygtige digital rådgivere, UX designere, CMS konfiguratorer og udviklere.

Det vi har tilfælles er, at vi alle har vores arbejde som vores hobby, og trives med at prøve kræfter med forskellige opgaver, kundetyper og projekter.
Vi har kontor på Landemærket i København, et par hundrede meter fra rundetårn og Nørreport station. Vi er søde, rare og servicemindede og kan godt lide at overlevere en lille smule.

Du kan læse mere om os her

Hvad skal du gøre for at komme i betragning til jobbet?

Send en mail til job@kathart.dk med flg. indhold:

  1. Et link til din linkedin profil
  2. Et par sætninger om hvem du er
  3. Din forventning til løn
  4. Hvornår du vil kunne starte

Vi ser ansøgninger igennem løbende.