Du har en forretning, og du skal have en webshop. Men hvilket webshopsystem skal du vælge? Herunder kan du læse om de overvejelser du skal gøre dig.

Webshop software eller webshop as a service

Der findes kort fortalt 2 muligheder, når du skal have en webshop:

1. Hostet shop

Du kan vælge at købe adgang til en hostet shopløsning
Der er en lang række virksomheder som udbyder køreklare webshopløsninger. Du tegner et abonnement, hvorefter design kan implementeres og produkterne lægges ind. Fordelen ved denne model er at du kan fokusere på din forretning, mens nogle andre tager sig af at holde softwaren opdateret. Det kan være en stor fordel, men er faktisk også modellens største ulempe: Du “låner” kun din webshop. Hvis udbyderen finder på at fjerne funktioner – eller vælger at lukke produktet, ja så har du ikke nogen webshop længere.
En af de bedste og mest populære hostede shopløsninger internationalt er shopyfy.com.

2. Shop software

Den anden løsning er at vælge en webshop løsning, som du selv (eller et webbureau), sætter op for dig. Udvalget af webshop software er stort og tæller blandt andet Magento, Prestashop, osCommerce, Drupalcommerce, uCommerce, WooCommerce og mange flere.

De mange løsninger kan helt overordnet inddeles i om de:

  • a) Er proprietære softwareløsninger som sælges og udvikles af et enkelt firma (fx Sitecore, EpiServer, MS Commerce m.fl).
  • b) Er open source software, hvor alle frit kan hente koden, og manipulere den som man vil. (fx WooCommerce, Magento m.fl.).

Så langt, så godt.

Hvis du på nuværende tidspunkt har besluttet at:

  • Du ikke vil være bundet til en enkelt leverandør af en hostet shop.
  • Du ikke vil være gift med en enkelt leverandør at et stykke proprietært og lukket webshopsoftware.

Så er der kun tilbage at vælge hvilken open source webshop løsning der passer til dit behov.

Det kan vi først afgøre når vi kender dine ønsker og behov bedre (Du er velkommen til at kontakte Franz på 2627 4972), men vi kan fortælle dig hvad WooCommerce er godt til, og så kan du selv vurdere om det passer på dine behov:

Hvad er WooCommerce?

WooCommerce er specielt i den forstand at det ikke er en enkeltstående webshop løsning, men faktisk er et plugin til WordPress – verdens mest udbredte open source CMS.

Fordelen ved den model er at man gratis får et komplet CMS og en webshop i én og samme løsning. Det giver meget frie muligheder for at opsætte og designe hjemmeside og webshop, som du synes den skal være.

WooCommerce og SEO

WooCommerce anerkendes af de fleste SEO eksperter som en god og søgemaskinevenlig e-commerce løsning. Der er rige muligheder for at tweake og tilpasse systemet, så du opnår den bedste synlighed .

Stort udvalg af funktioner & integrationer

På grund af WooCommerce’s store udbredelse og frit tilgængelige kode findes der et stort udvalg af ekstra funktionalitet til WooCommerce, som nemt kan tilføjes. Fx moduler til abonnementsbetaling, booking, modtagelse af depositum mv. Derudover findes der gode integrationer til regnskabssystemer som fx economic, Dinero og mange flere.

Når vi taler om betalingsløsninger er situationen den samme. Der findes allerede moduler, så WooCommerce nemt kan sættes op med epay eller dibs.

Responsivt design i WooCommerce

WooCommerce og WordPress giver (selvfølgelig) gode muligheder for at lave løsninger som tilpasser sig til desktop, tablet og mobil.

God performance

Vores erfaring er at WordPress og WooCommerce typisk kræver færre serverressourcer end fx drupal løsninger med samme antal besøgende. Det betyder billigere drift/hosting.

Stort community & mange udviklere

WordPress er verdens mest udbredte CMS. Omtrent 20% af alle websites i verden er baseret på WordPress. Det smitter af på WooCommerce, og betyder at der er et kæmpe stort udvikler community. Fordelen for dig er at det stiller dig friere i forhold valg af leverandør – eller skift af leverandør.

Simpel administration af produkter i WooCommerce

WooCommerce er lige så simpelt at bruge som WordPress. Ud af alle de CMS løsninger vi kører er WordPress løsningerne dem som kræver færrest supporttimer.

Få et tilbud på WooCommerce webshop

Ring til Franz på tlf. 26274972 eller send en mail til franz@kathart.dk, hvis du vil have et tilbud på design og programmering af løsninger i WordPress og WooCommerce.

Læs også om vores andre ydelser her