Dash'n'crash er et flash-spil i genren "News-games" - små aktuelle spil, der lægger sig op af en aktuel begivenhed og skaber opmærksomhed omkring et emne eller et produkt.
SAS havde haft voldsomme problemer med slidte fly af typen Dash 8. Især var der problemer med flyenes landingsstel, som flere gange brød sammen ved landing.
DR radio tog historien op i programmet Go' morgen P3. Historien havde en humoristisk vinkel, og som lytterinddragende aspekt leverede vi spillet Dash'n'Crash, som gav lytterne mulighed for selv at lande et Dash 8 fly.
Spillet benytter en blanding af tegnede figurer og 3D.